Der blev lavet mange flotte ting, da forældrerådet inviterede til Halloween i Børnehuset i Overlade

OVERLADE: I anledningen af Halloween havde forældrerådet i Børnehuset i Overlade inviteret til græskarudskæring.

En stor sending græskar havde fundet vej til huset, og fredag mødte en stor flok af børnehusets børn, deres søskende og forældre op og sørgede for sjove og fantasifulde udskæringer.

Bagefter blev græskarrene placeret ved børnehuset og skolen, så de kunne skabe Halloweenstemning.

Efterfølgende var der tid til leg og hygge i hallen, inden der som afslutning blev serveret græskarsuppe.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...