I denne uge har filmen Løgstør Bio premiere på filmen ”Us”.

LØGSTØR: I denne uge har filmen Løgstør Bio premiere på filmen ”Us”.

Den Oscar-vindende instruktør Jordan Peele, som med ”Get Out” satte nye standarder for gyserfilm, er tilbage med et nyt, frygtindgydende mareridt.

Adelaide Wilson er sammen med sin mand Gabe og deres to børn taget på sommerferie i hendes gamle barndomshjem ved vandet.

Adelaide hjemsøges af en uforklarlig og uopklaret oplevelse, hun var udsat for som barn og en række uhyggelige sammenfald gør, at hun bliver mere og mere sikker på, at der vil ske hendes familie noget forfærdeligt.

Efter en anspændt dag på stranden sammen med deres venner, familien Tylers, kører de tilbage til deres feriehus.

Da mørket falder på, opdager de silhuetten af fire personer i indkørslen, som holder hinanden i hånden. ”Us” sætter en helt almindelig, amerikansk familie op mod en frygtindgydende og skræmmende modstander: deres egne dobbeltgængere. Uha, uha.

Gys er der ikke så meget af i den anden film, som kan ses i Løgstør.

Det er filmen On the basis of sex, som er den utrolige, men sande fortælling om, hvordan Ruth Bader Ginsburg – lang tid før hun fik sin plads i den amerikanske Højesteret – stod op for sig selv, sin familie og en helt ny generation af amerikanske kvinder.

I ånden fra filmene Hidden Figures og The Post følges den lilles kamp mod den store. Filmen følger Ruth Bader Ginsburgs rejse fra at være en af de første kvinder nogensinde, der blev indskrevet på den prestigefulde Harvard Law School, til at overvinde århundreders kønsdiskrimination, alt imens hun skabte en familie sammen med sin mand, Marty.

Mens Ginsberg kæmper for sin plads i et mandsdomineret juridisk system, møder hun sin karrieres største udfordring i form af en skelsættende sag om kønsdiskrimination, i sin kamp for at skabe lige rettigheder for alle amerikanere – kvinder som mænd.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...