Den guidede tur i Aars Skov onsdag aften udgår fra den nye bålhytte ved Svenstrupvej.

AARS: I ugen op til lørdagens indsamlingsshow ”Danmark planter træer” kan man i hele landet komme på guidede ture og høre mere om Danmarks nye statslige skove.

Lokalt vil der således onsdag 11. september være mulighed for at komme med naturvejleder Lars Wachmann, Naturstyrelsen Himmerland, på en to timers skovtur i Aars Skov.

På turen vil interesserede kunne se, hvordan Aars Skov har udviklet sig siden 1990, da den første tilplantning fandt sted.

Under skoven ligger det primære magasin for Aars vandforsyning, som derfor bidrager økonomisk til skovens videre udvikling og beskyttelse af grundvandsressourcen.

Turen udgår fra den nye bålhytte ved Svenstrupvej, og det tilrådes at turdeltagerne på forhånd tjekker vejrudsigten og ifører sig passende fodtøj.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...