Resultaterne af kreativiteten afsløres fredag på tanken i Brøndum

Mandag morgen klokken otte afleverede Topmark, der har domicil i Brøndum, masser af friske græskar fra lokalområdet.

4. klasse på Toppedalskolen stod klar til at modtage de 25 græskar, som de skal lave lygter af - eller hvad fantasien ellers måtte tilsige.

Topmark Trading er lokalt funderet i Løgstør og omegn, og trods det internationalt klingende navn er firmaet bevidst om at handle lokalt, når det ellers er muligt, og i det hele taget engagere sig i lokalsamfundet.

Det er meningen, at de små græskar-kunstværker skal afleveres på Go’On tanken i Brøndum, hvor der så vil være fernisering samt en happening fra Go’On fredag fra kl. 12-15.

I samme forbindelse vil der være gratis kaffe og diverse andre gode tilbud.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...