KørNord og Løgstør Køretekniske Anlæg klar med et nyt tilbud

LØGSTØR: Jens erik Christensen fra køreskolen KørNord, der har base i både Løgstør og i Fjerritslev, er sammen med indehaverne af Løgstør Køretekniske Anlæg, Jimmy Madsen og Lars Jensen, klar med et nyt tilbud.

Generhverv dit kørekort eller tag kørekort til trailerkørsel i weekenden.

- Vi er gået sammen om at tilbyde både teori og køretimer i weekenderne, siger Jens Erik Christensen om det nye firma, Kvik-kort.nu.

- Det er vores erfaring, at mange har for travlt i hverdagen til også at skulle gå til teori og tage køretimer. Derfor er vi kommet med dette tilbud i weekenden, siger Jens Erik Christensen, der startede som kørerlærer i Fjerritslev i 1996 og siden har suppleret med køreskole i også Løgstør.

Han fortæller, at de fleste, der skal generhverve kørekortet eller have trailerkørekort, kan nå at gøre sig klar til teoriprøven i løbet af en weekend, men der suppleres også med tilbud om også at gå til teori på hverdagene.

Undervisningen foregår på det køretekniske i Løgstør, og den første undervisning har allerede fundet sted.

- Der var omkring 10 kursister, og vi forventer omkring lige så mange næste gang, siger Jens Erik Christensen, der netop har taget eksamen i også storvognskørsel.

-tin

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...