Overlade Friskoles støtteforening sendte elever en tur i biffen

LØGSTØR: Takket være friskolens støtteforening kunne eleverne i 7.- 8. klasse på Overlade Friskole forleden opleve den nye danske ungdomsfilm "Vildheks", siddende i de bløde sæder i Løgstør Bio.

Støtteforeningen har også tidligere støttet aktiviteter for de ældste elever på friskolen i Overlade - bl. a. et lejrskoleophold på Bornholm og en lejrskole ombord på Skoleskibet Fulton.

Filmen Vildheks er baseret på en roman af den danske forfatterinde, Lene Kaaberbøl, og eleverne i 7.-8. klasse har tidligere i år arbejdet med en anden Lene Kaaberbøl-roman "Skammerens Datter" og set filmatiseringen heraf.

I bestyrelsen for støtteforeningen på Overlade Friskole sidder Maria Jakobsen, Mette Ravnborg Andersen, Heidi Friis Larsen, Anni Holm, Irla Lemvig og Mia Mikkelsen - alle forældre til elever på Overlade Friskole.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...