VOLONTØR: Sassia Donskov på interessant besøg i Overlade

OVERLADE: Henved 30 var mødt op til kaffe og rundstykker sidste tirsdag formiddag.

Her besøgte volontør Sassia Donskov i konfirmandhuset i Overlade, hvor hun fortalte om sine oplevelser som udsendt volontør for sognene i Vesthimmerlands Provsti.

Sassia var udsendt i 3 måneder til Zanzibar og arbejdede blandt andet i en børnehave, hvor hun var skoleleder for de mindste børn, samt for Danmissionen på sy skolen Upendo.

Sasia fortalte om, hvordan livet bare er totalt anderledes, i en kultur, hvor det er helt legalt at give børn et slag med en pind.

I en kultur, hvor nogle familier har både kristne og muslimske medlemmer, og hvor kirke ikke bare er en gudstjeneste om søndagen, men en familie, sikkerhedsnet, uddannelse og meget mere.

Spændende foredrag fra en anden kultur, hvor der blev vist masser af billeder.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...