Teamgym Himmerland optrådte - bl. a. for beboerne på Bøgely

Beboerne på Plejecenter Bøgely og folk på travetur fik sig tirsdag eftermiddag en god oplevelse i Anlægget i Løgstør.

Det var Teamgym Himmerland, der mødte op med ca. 30 gymnaster for at give en prøve på holdets kunnen.

Holdet består af godt 50 unge mennesker fra hele Himmerlands-området, som sammen dyrker spring- og rytmegymnastik på et udvalgt hold.

Holdet gæstede også Plejecenter Bøgely sidste år i ferien, hvor vejret var lidt mere sommeragtigt end i denne omgang.

Dog fik man afviklet opvisningen i tørvejr.

Beboerne på Bøgely klappede af de dygtige gymnaster, der både viste rytmegymnastik og springgymnastik med flotte spring.

Holdet fik stort bifald for en flot opvisning.

Holdet har fast base i Aars og er en del af Aars Gymnastikforening.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...