Efterårsferien er traditionelt højsæson for børnefilm i biograferne, og det fornægter sig heller ikke i Løgstør Bio.

Efterårsferien er traditionelt højsæson for børnefilm i biograferne, og det fornægter sig heller ikke i Løgstør Bio.

Allerede i weekenden kan det yngre biografpublikum hygge sig med to film: ”Gooseboy” og ”Mugge og Vejfesten”.

Gooseboy er den seneste Wikke & Rasmussen-film om en dreng, der sammen med en vingeskadet gås begiver sig ud på en lang og begivenhedsrig rejse.

”Mugge og vejfesten” er en animations-komedie om Mugge, verdens lykkeligste dreng. Han bor sammen med sine forældre på en idyllisk og helt almindelig dansk villavej, men Mugges lykke slutter brat, da den glade knægt opdager, at hans mor er blevet forelsket i den uimodståelige crossfit-træner Pierre og nu forlader Mugge og hans far. Det kan Mugge overhovedet ikke acceptere. Han beslutter sig for at gøre alt hvad han kan, for at bringe sine forældre sammen igen - og det skal foregå ved den store årlige vejfest.....

Fra mandag viser Løgstør Bio også ”Den lille afskyelige snemand”, instrueret af Jill Curton, der tidligere har skrevet manuskriptet til bl.a.”Monsters Inc”

”Den lille afskyelige snemand” handler om den tilfangetagne magiske Yeti, som med hjælp fra pigen Yi og hendes venner genforenes med sin familie og Himalayas bjerge.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...