Udstillingen finder sted 8. og 9. december

VESTHIMMERLAND: I den kommende weekend 8. og 9. december afholder Nibe Racedueklub, Vesthimmerlands Fjerkræklub, Vesthimmerlands Kaninavlsforening en fælles udstilling i Nibe Fritids- og Kulturcenter.

På udstillingen deltager lokale hobbyforeninger med stande, hvor de viser, hvad de står for.

Samtidig er der folk, som kommer og viser, hvad de sidder og laver af kreative ting.

Der udstilles 102 raceduer i ikke mindre end 15 forskellige racer og i mindst 35 forskellige varieteter,

105 stykker fjerkræ fordelt på fem ænder og 100 høns kan også ses sammen med 62 kaniner i otte forskellige racer.

Alle dyr vil lørdag formiddag blive bedømt af dommer, som bedømmer efter en standard, der er fastsat i Europa.

Om søndagen er der som noget helt nyt kaninhops-konkurrence.

Udstillingen er lørdag fra 14-17 og søndag 10-16.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...