EU-parlamentskandidat Søren Gade (V) - stiller torsdag 13. december op til en snak om EU i Vilsted

VILSTED: Tidligere forsvarsminister Søren Gade – nu nordjysk kandidat til Europa Parlamentet – kommer i næste uge på staldbesøg hos brødrene Jens og Martin Jensen på Gaarsted Højgaard i Vilsted.

Det sker ved et arrangement, som Venstre i Vesthimmerland står bag.

Efter en rundtur i stalden fortæller gårdejerne lidt om det moderne landbrug i Vilsted med 550 malkekøer, mens Søren Gade vil give sit syn på, hvorfor EU-samarbejdet grundlæggende er en god og positiv ting for Danmark.

Efter kaffen bliver der lejlighed til at diskutere tingene – herunder også de områder, der måske pt. ikke fungerer helt optimalt i EU.

Mødet er gratis og åbent for alle, men af hensyn til borddækning mv. er det nødvendigt, at man forhåndstilmelder sig senest mandag til Leif Jensen på tlf. 20912310.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...