Filmen får premiere i denne uge sammen med The Predator

LØGSTØR: I denne uge kan Løgstør Bio præsentere en dansk komediefilm og amerikansk actionfilm.

Lad os starte med den danske film, som er "Ditte & Louise" med Ditte Hansen og Louise Miertiz i hovedrollerne.

Ditte og Louise er (stadigvæk) to midaldrende skuespillerinder, som indser, at det eneste, branchen har tilbage at tilbyde dem, er roller som nogens mor eller “gammel luder".

Derfor griber Ditte til en radikal beslutning: Hun klæder sig ud som mand. Og med ét er verden vendt på hovedet! Stik mod forventning får Ditte succes som Ditlev. Hun får pludselig hovedroller. Hun får tonsvis af opmærksomhed. Kvinder sværmer om hende. Og hun bliver bedste venner med Anders W. Berthelsen. Men samtidig svigter hun sin bedste veninde Louise og deres fælles drøm om eget firma.

I afmagt og frustration kaster Louise sig ud i en hovedløs affære med lægen David. Men hun har gjort regning uden vært, og problemerne tårner sig op i ekspresfart. Efterhånden er Ditte og Louise i fare for at miste det hele. Karrieren. Kærligheden. Venskabet.

Og de må gribe til en sidste desperat løsning for at bringe balance i regnskabet igen.

The Predator er den anden film.

Fra det ydre rum, til de små gader i forstæderne, sætter jagten ind i Shane Black’s eksplosive remake af Predator serien.

De mest dødbringende jagere er tilbage og de er stærkere, klogere og dødeligere end før, da de har opgraderet deres gener med DNA fra andre arter.

Da en ung dreng ved et tilfælde kommer til at aktivere deres retur til Jorden, er det kun et hold ex-soldater og en kemilærer der kan beskyttet Jordens befolkning mod undergang.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...