Tim Borup-Pedersen viser altid gæster Rold Skov

Af Tim Borup-Pedersen

Jeg er ikke i tvivl. Jeg vil altid gerne vise mine gæster vores fantastiske Rold Skov, som vi jo er så heldige at have lige om hjørnet her i Arden, hvor jeg bor.

Skoven er så stor, at der hele tiden åbner sig nye steder og indtryk, og ikke mindst nye cykel-, gå- og løberuter.

Jeg er selv meget aktiv i Rold Skov, både når jeg er afsted for at cykle eller at løbe i skoven, men også når jeg ofte tager mine drenge med i skoven, som de også elsker at bruge aktivt.

Og når vi er i gang, så vil jeg da også gerne vise mine gæster Arden Hallerne, hvor jeg arbejder som instruktør, og hvor jeg synes, vi har fået skabt et rigtigt godt og levende miljø. Det er jeg også stolt af.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...