Ranum Kirke gik ”live” 3. juledag
For mange betyder det rigtig meget, at kirkerne blev lukket, så det ikke var muligt at komme til gudstjeneste juleaften eller i juledagene.
I Ranum kirke besluttede man at lave en live-gudstjeneste, som man kunne følge på Facebook 3. juledag om formiddagen.
Sognepræst Lene A. Hansen stod for gudstjenesten sammen med organist Kim Bernt Jensen og Petra Battefeld, som arbejder i byrådssekretariatet i Aars og er med i Arosia-koret, som Kim Bernt Jensen er dirigent for.
Derudover læser Petra Battefeld på Vestervig Kirkemusikskole.
Den tekniske del af live-transmissionen fra Ranum stod graver Petra Lise Kvist, Næsborg Kirke, for.
Ved hjælp af en mobiltelefon sørgede hun for, at i alt 218 sognebørn og andre kirkeligt interesserede kunne følge Ranum-gudstjenesten live på Facebook.
Har du endnu ikke overværet gudstjenesten, er det stadig muligt.
Den ligger på de De 12 kirkers fælles Facebook-side.