Flejsborg Skydecenter var vært for DM i disciplinen Kompak Sporting

FLEJSBORG: Man kunne hele tiden høre lyden af jagtgeværer, der blev affyret ved Flejsborg Skydecenter denne weekend.

Klubben var nemlig vært for DM i disciplinen Kompak Sporting, som er en af de sværeste lerdue discipliner. I alt 130 deltog i skydningerne ved et veltilrettelagt DM i Flejsborg.

Afviklingen foregik over hele weekenden, hvor der blev skudt otte serier a 25 duer. Lerduerne kommer fra forskellige maskiner, nogle i luften, og på jorden, samt lerduer i forskellige størrelser, dette er på fire forskellige opstillede baner, der er target settere som ændrer på retninger mm. til andendagen.

Dette er med til at gøre denne form for skydning spændende og udfordrende. Deltagerne var damer, mænd, juniorer og seniorer. De kommer med deres familier og bor i nærområdet hen over hele weekenden.

Derudover var der mange tilskuere weekenden igennem i det flotte vejr.

Alle resultater kan ses på multipullsoft.it

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...