TRÆF: Ikke færre end 110 damer til frokost i Overlade Hallen lørdag formiddag

OVERLADE: Lørdag eftermiddag var ikke færre end 110 damer samlet i Overlade Hallen til damefrokost.

En begivenhed, der foregik for femte år i træk.

Hallen var da også pyntet flot op i lyserødt tema og mænd havde - næsten -ingen adgang.

Kun få hidkaldte blev betroet den udsøgte ære at servere for damerne - og bagefter rydde af og vaske op.

Lækker mad og drikke

Der blev selvsagt serveret lækker mad og drikke, og der vankede præmie til det flottest pyntede bord.

En disciplin, der i sagens natur ikke kunne betros mænd.

Hvert bord havde valgt en overordnet ansvarlig for pyntningen, og det endte altså med en gevinst til Grethe Jensen, Overlade.’

Vinderen blev belønnet med ”den lyserøde sko”.

I dameefrokostens løb blev der også budt på amerikansk lotteri med mange flotte præmier.

Og så fik damerne besøg af Inge og Birthe fra Farsø og Butik Amela fra Løgstør.

Overskuddet fra arrangementet går til Overlade Friskole og Børnehus’s Støtteforening.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...