Sæbekasseløb var første gang på programmet. 17 biler deltog i løbet.

VINDBLÆS: Byfesten i Vindblæs havde et omfattende program lørdag, hvor dagen startede med kaffe og rundstykker i teltet.

Derefter var der fodbold på banerne ved Multicentret, og senere var der som noget nyt sæbekasseløb med hele 17 deltagere. Vinder blev Johanne Kjær, som fik en præmie for den flotteste sæbekasse bil.

Vejret bød på lidt af hvert med både sol og kraftige byger i aftens løb, og festen sluttede af med helstegt pattegris i teltet lørdag aften med flot tilslutning.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...