Halloween kom traditionen tro til Vester Hornum

VESTER HORNUM: Traditionen med at lave et halloween-optog gennem Vester Hornum blev fredag aften holdt i hævd i landsbyen.

20 børn tog turen fra FDF-spejdernes hus og ned langs hovedgaden, hvor der blev gjort flere forsøg på at skræmme forbipasserende.

Noget der ikke altid lykkedes, selv om djævle, spøgelser, hekse, zombier og andet skidtfolk gjorde hvad de kunne.

Endemålet var byens købmandsforretning, hvor den nye købmand var blevet skrækindjagende grundigt sat ind i traditionen. Så her var der lidt godt at spise og drikke til både børn og voksne, og det var der ikke noget uhyggeligt ved.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...