60 tog til foredrag i Pavillon Christiansminde i lokalhistorisk forening

LØGSTØR: Knap 60 var forleden kommet til foredrag i Pavillon Christiansminde i Løgstør, hvor Lokalhistorisk Forening for Løgstør og Omegn havde aftalt et foredrag med en gammel Løgstørdreng, Anton Kristoffersen.

Anton Kristoffersen og hans kone Hanne boede på Grønland i over 30 år, hvor Anton bl.a. var direktør for TELE Grønland og senere havde han bestyrelsesposter i 12 år på Grønland.

Parret bor på Havnevej i Løgstør, og torsdag aften fortalte Anton om tiden på Grønland, i fritiden, om fiskeri og jagt og om mange fascinerende oplevelser. Der var kaffebord efter foredraget.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...