Ready or Not kan i den kommende tid ses i Løgstør Bio

LØGSTØR: I denne uge får filmen Ready or Not premiere i Løgstør Bio.

I filmen følger vi en ung brud (Samara Weaving), der møder sin nye mands (Mark O’Brien) rige, excentriske familie (Adam Brody, Henry Czerny, Andie MacDowell).

Et møde, præget af livslange traditioner, der hurtigt udvikler sig til et livsfarligt spil, hvor alle kæmper for egen overlevelse.

Filmen får utroligt flotte ord med på vejen af de amerikanske filmkritikere, der kalder filmen for hovedrolleindehaver Samara Weavings store gennembrud.

Derudover kan man stadig se filmene Toy Story 4 og Ser du månen Daniel i byens biograf i Lanternen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...