SE SELV: Hele fællesområdet omdannes 18. januar til uddannelsesmesse

FJERRITSLEV: Også lørdag 18. januar sidst på formiddagen inviterer Fjerritslev Gymnasium til åbent hus.

Hele gymnasiets fællesområde omdannes til en uddannelsesmesse, hvor du rundt om ved standene kan høre om både stx, hf og hhx samt de forskellige studieretninger, de enkelte uddannelser byder på.

Du får desuden lejlighed til at opleve nogle af de aktiviteter, som eleverne på gymnasiet kan deltage i efter skoletid.

For eksempel kan du orientere dig om musical og e-sport.

Sidst, men ikke mindst kan du kigge inden for i den allerførste færdigbyggede ungdomsbolig i det nye Fjerritslev College, som for tiden er under opførelse ved siden af gymnasiet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...