I denne sammenhæng åbnede Løgstør Skole dørene op for de kinesiske børn, som deltog i undervisningen med 3.-7. klasse.

LØGSTØR: 11 kinesiske skolebørn var på besøg på Løgstør Skole i tre dage.

Besøget var lavet i samarbejde med Carey Pan, som også besøgte Løgstør Skole for to år siden med en lille gruppe kinesiske elever.

Carey Pan repræsenterer en dansk/kinesisk studenterorganisation, der er målrettet mod kinesiske studerende og deres forældre for at komme til at møde danskerne, lære og opleve dansk kultur og dansk natur sammen med de danske studerende i løbet af vinter- og sommerferie.

I denne sammenhæng åbnede Løgstør Skole dørene op for de kinesiske børn, som deltog i undervisningen med 3.-7. klasse. De fik således prøvet både idræt, billedkunst, håndværk og design, science og madkundskab sammen med skolens egne elever.

Løgstør Skoles elever havde også glæde af denne udveksling, da mødet med de kinesiske børn var med til at give udsyn og bevidsthed om, at selvom man lever på den anden side af jorden, så er vi temmelig ens alligevel.

Udover besøget på Løgstør Skole skulle de naturligvis også ud og opleve nogle af landets store turistattraktioner som fx Legoland.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...