I øvrigt var der totalt udsolgt - såvel til lørdagens som søndagens Rieu-koncert i Løgstør Bio

LØGSTØR: André Rieu har mange fans i Løgstør og omegn.

Det blev endnu engang bekræftet, da Løgstør Bio i weekenden inviterede bysbørnene med til Andre Rieu-koncert på det store lærred i Løgstør Bio.

Koncerten markerede violinistens 70 års fødselsdag, og André Rieu havde til lejligheden håndplukket numre som ”You Raise Me Up”, “My Way” og “My Heart Will Go On” - og mange flere.

Med til søndagens koncert i bio var bl. a. 100-årige Hildegard Gundersen, der fyldte 100 år 23. oktober.

Hildegard Gundersen har også tidligere været til koncert med Andre Rieu i Løgstør Bio og betegner søndagens Rieu-koncert som ”en fantastisk dejlig oplevelse”.

I øvrigt var der totalt udsolgt - såvel til lørdagens som søndagens Rieu-koncert i Løgstør Bio.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...