Vesthimmerlands Kommune og politiet i samarbejde

0
Politiet har indgået en aftale med Vesthimmerlands Kommune om adgang til kommunens lokaler i Løgstør og Aalestrup. Arkivfoto
Adgang til administrationsbygning i Løgstør og Knabergården i Aalestrup

VESTHIMMERLAND: Vesthimmerlands Kommune og Nordjyllands Politi har indgået et samarbejd, hvor Politiet får adgang til lokaler i Aalestrup og Løgstør. Fra 1. oktober har Nordjyllands Politi adgang til administrationsbygningen i Løgstør og Knabergården i Aalestrup.

Lokaler i Løgstør og Aalestrup, som har tre primære formål for Vesthimmerlands Kommune og Nordjyllands Politi. At lette samarbejdet mellem Vesthimmerlands Kommune og Nordjyllands Politi, at Nordjyllands Politi optræder i nærområdet og at Nordjyllands Politi har adgang til lokaler i Vesthimmerland til lette forhør.

Samarbejdet er kommet på plads for at skabe en tryghed for borgerne i Vesthimmerland, som ikke længere har en nærpolitistation i kommunen. Samtidig letter det adgangen og kommunikationen mellem kommune og politi.

Borgmester i Vesthimmerlands Kommune, Knud Kristensen, siger, at det glæder ham, at Nordjyllands Politi har været imødekommende overfor kommunens forslag.

– Efter nærpolitistationernes lukning, er dette samarbejde en begyndelse på mere lokal synlighed fra Nordjyllands Politi i Vesthimmerland. Noget som betyder rigtig meget for borgernes tryghed, siger borgmester Knud Kristensen.

– Vi ser frem til et styrket samarbejde, der giver os muligheden for arbejde lokalt, når det behov er der, f.eks. når vi skal foretage afhøringer og have samtaler eller særlige møder, siger vicepolitiinspektør ved Nordjyllands Politi, Poul Severinsen.

Det er vigtigt at understrege, at det kun er Nordjyllands Politi som kan bruge lokalerne i deres arbejde. Der er altså ikke decideret borgerbetjening; det foregår på politistationen i Hobro.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close