Unge lystfiskere på lederkursus

0
Tre af årets kursusdeltagere, Jonas Elvers, Jeppe Lund Jakobsen og Anders Meng, på fisketur ved Mariager Fjord. Privatfoto
AALESTRUP: Nogle danner venskaber gennem ting som fodbold, fester og uddannelse. Andre, som de unge på Danmarks Sportsfiskerforbunds juniorlederkursus på Aalestrup Naturefterskole, danner venskaber gennem fiskeriet.

Det fornægtede sig heller ikke i forbindelse med dette års juniorlederkursus, som blev afviklet i forbindelse med efterårsferien.

Årets kursus bød bl. a. på en fisketur til Mariager Fjord.

Tredje års-kursisterne og deres ledere blev fordelt på forskellige fiskepladser i fjorden, hvor de både skulle fiske, men også undervise de andre i forskellige metoder inde for kystfiskeriet.

Turen startede med kursisternes oplæg, som de havde forberedt hjemmefra.

Derefter blev der spist frokost, og fiskeriet kunne derefter begynde.

Tilsammen fangede tredjeårs-kursisterne 30 havørreder i fjorden, hvilket må siges at være en succes.

Udover undervisning i diverse lystfisker-teknikker omfatter juniorlederkurset bl. a. også undervisning i vandpleje, foreningsarbejde og etik.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close