To nye kunstnere udstiller i Gatten

0
Niels Steen Sørensen - udstiller fra 2. juni i Galleri Himmerland under overskriften ”Visioner”. Privatfoto
Visioner og humor. Det bliver to af nøgleordene, når Galleri Himmerland i Gatten åbner sin nye særudstilling i weekenden 2.-3. juni.

Visionerne er repræsenteret ved Niels Steen Sørensen, der ikke tidligere har udstillet i Galleri Himmerland.

Hans malerier er rå og temperamentsfulde men alligevel følsomme og styrende, og de stiller generelt flere spørgsmål, end de besvarer.

Niels Steen Sørensen søger i sin kunst sammenhænge på tværs af tid og grænser og mellem klima og geologiske facts, og han har i årenes løb udstillet på flere censurerede udstillinger i Danmark og Sverige.

Desuden har han opholdt sig og udstillet meget på Grønland, hvor bl.a. Dronning Margrethe erhvervede sig et af hans værker under et besøg i Upernavik.

Kunstneren Vibe Krogsgaard tegner sig for særudstillingens humoristiske islæt.

Hendes kunst udtrykker hun bl. a. igennem sære fugle, hunde og fabeldyr – ofte med et stærkt grafisk udtryk.

Vibe Krogsgaard er oprindelig uddannet grafiker, men har siden 2004 været fuldtidskunstner og i 2014 udstillede hun for første gang i Galleri Himmerland.

Derudover har hun udstillet i mange andre sammenhænge, og så sent som i 2017 modtog hun prisen som årets bedste kunstner på Kunstmessen ART NORDIC.

Sideløbende med Niels Steen Sørensens og Vibe Krogsgaards særudstilling bidrager galleriets øvrige 26 professionelle kunstnere med unikke kunstværker.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close