To 50 års jubilarer fejret

0
Kommende præsident Niels Odgaard tv. og præsident Jens Lauritzen th. ses her sammen med de to 50 års jubilarer Bent Grundtvig Sørensen og Jørgen Larsen, begge Løgstør. Foto: Heine Pedersen
Lions Club Løgstør fejrede sit 50 års jubilæum med maner, og er nu den største mandeklub inden for Lions i zonen og blandt de ti største i Danmark.

Det oplyste distrikts- guvernør Karl Jakobsen, Randers, i sin tale ved Løgstør Lions Clubs 50 års jubilæumsfest. Et resultat I har nået gennem et engagement i spændende aktiviteter. Et godt klubliv og kammeratskab. I har formået at holde “bagdøren” lukket, således at de der i klubben også bliver der, sagde han. Han roste Lions Club Løgstør for deres forskellige aktiviteter, og den måde som man har markedsført sig på i lokalsamfundet.

Han blev bakket op af præsident Jørgen Sørensen, Lions Club Aars, Ole Pedersen, Lions Club Nibe og Charlotte Leonhard Jensen, Lions Freja, Løgstør. Alle benyttede jubilæumsfesten til at fortælle om de oplysninger, de har kunnet finde frem om Lions Clubs opstart, vækst og de erfaringer der har været med samarbejdet.

Af de nuværende medlemmer i Lions Club Løgstør har to været med til at starte klubben op. Det er Jørgen Larsen og Bent Grundtvig Sørensen, som begge fik en speciel lavet medalje overrakt af distrikt guvernør Karl Jakobsen. Han roste dem for deres vedholdende indsats.

Måske var det med henvisning til Lions Club Løgstørs årlige madlavnings aften, at Lions Club Frejas præsident Charlotte Leonhard Jensen havde en særlig gave med til alle medlemmerne. Gaven bestod i en muslinge-kogebog til alle og måske dermed også en opfordring til at berige sig selv, familie og venner med en gastronomisk oplevelse.

I alt 72 personer deltog i jubilæumsfesten, som blev holdt på Pavillon Christiansminde, Løgstør.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close