Talenter fik hæder

0
Prismodtagerne sammen med formand Tove Douglas (t.h.) Fra venstre er det Henrik Jensen, Jan Bjørn og Michael Emborg fra Aars Billardklub. Henrik Jørgensen kunne ikke være til stede. Ved siden af Tove Douglas er det Sarah Skriver. Foto: Hans Ravn
Idrætsrådet i Vesthimmerland fandt "Årets Idrætsnavn" og "Årets Idrætstalent"

VESTER HORNUM: Hæder regnede tirsdag aften ned over idrættens ildsjæle i Vesthimmerland, da kommunens idrætsråd holdt generalforsamling i Vester Hornum

Traditionen tro blev der i forbindelse med generalforsamlingen uddelt priser til idrætsudøvere, der har gjort sig særligt bemærket i årets løb, og derfor var der 2500 kr. til såvel Årets Idrætsnavn som Årets Idrætstalent.

Det var formanden for Idrætsrådet, Tove Douglas, der havde æren af at overrække priserne.

Titlen som Årets Idrætsnavn gik til Aars Billard Klubs førstehold.

Billardholdet netop er rykket op i landets bedste række, Elitedivisionen. Holdet, der dermed er blandt de 12 bedste hold i Danmark, består af Henrik Jensen, Jan Bjørn. Michael Emborg og Henrik Jørgensen.

Titlen som “Årets Idrætstalen” gik også til en idrætsudøver fra Aars – nemlig Aars Badmintonklubs Sarah Skriver.

Hun træner flere gange om ugen i Aars Badmintonklub på ungdomseliteholdet. Hun træner derudover også med på elitetræningen i ABC-Aalborg.

Hun er i dag U-13 elite-spiller, hvilket betyder, at hun spiller på det højeste mulige niveau i Danmark. Derfor er hun også for nylig blevet udtaget til U-13-landsholdet.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close