Støtter klar med ny folder om sygehus

0
På næste torsdag ved generalforsamlingen for Støtteforeningen for Vesthimmerlands Sygehus i Farsø, præsenteres en ny informationsfolder om sygehuset. Privatfoto
FARSØ: Når Støtteforeningen for Vesthimmerlands sygehus i Farsø på næste torsdag holder generalforsamling, så er der efterfølgende en offentlig del, hvor alle med interesse for sygehuset i Farsø er velkomne.

Ved det offentlige møde vil to af sygehusets nye specialister fortælle om deres arbejde på sygehuset.

Det er overlæge Carl Nielsen, der er specialist i lungesygdomme og afdelingslæge Thor Høyer der er specialist i blodsygdomme.

Men det offentlige møde byder også på en anden nyhed.

– Farsø Sygehus er inde i en meget positiv udvikling, som kun de færreste af vore medlemmer og lokale borgere kender. Derfor har støtteforeningen udarbejdet en ny informationsfolder med hjælp fra ledere og medarbejdere på sygehuset og med indlæg fra kommune og praktiserende læger, lyder det fra formand for Støtteforeningen, Christian Bach Iversen.

Den nye informationsfolder om aktiviteterne på sygehuset bliver præsenteret på det offentlige møde, og den giver ifølge de lokale sygehusforkæmpere et godt og interessant billede af Farsø Sygehus gennem tiderne, men med særlig fokus på sygehusets nuværende funktioner og rolle i det nordjyske sundhedsvæsen.

Støtteforeningens kasserer, Gert Hosbond, har været formand for redaktionskomiteen og Rabøl Grafisk Produktion har stået for det tekniske.

– Der er kommet et flot resultat ud af arbejdet, og i Støtteforeningen glæder vi os til at præsentere det for offentligheden, siger Christian Bach Iversen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close