Nye tiltag i Ældre Sagen

0
Krolf introduceres nu som en ny aktivitet i Ældre Sagen Løgstør. Arkivfoto
LØGSTØR: Ældre Sagens lokalbestyrelse i Løgstør har været i tænkeboks for at finde nye tilbud, der skønnes at kunne have medlemmernes interesse.

Som resultat af tankevirksomheden bliver det nu muligt at spille krolf i Løgstør – i samarbejde med Løgstør Golfklub, der tilbyder at udlåne køller og kugler.

En anden nyhed er “Herreværelset” – et forum, hvor de mandlige medlemmer af Ældre Sagen kan mødes med ligestillede om hyggeligt samvær og aktiviteter. Det kunne f. eks. være fællesspisning, oplæg om arbejdslivet, ferieoplevelser, virksomhedsbesøg, udflugter m.m.

Også på udflugtsfronten sker der ændringer i den kommende sæson.

Ældre Sagens traditionelle udflugt med afsluttende åle-spisning har de senere år samlet vigende tilslutning. På den baggrund er det nu besluttet at erstatte turen med en grillaften i Byens Hus.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close