Ny medarbejder hos 3F Midtfjord

0
Nikola Bosic. Privatfoto
Nikola Bosic, 37 år, er ansat som A-kassemedarbejder hos 3F Midtfjord. Han er uddannet i kommunikation på Aalborg Universitet i 2007 og har siden påbegyndt diplomuddannelsen i social formidling på VIA College Aarhus. Nikola Bosic har desuden en baggrund som multimediedesigner uddannet fra Erhvervsakademiet i Aalborg.

Den nye A-kassemedarbejder har sin oprindelse i det tidligere Jugoslavien og behersker de slaviske sprog. Han er derfor godt rustet til at tale med de over ti procent af 3F Midtfjords medlemmer, som er af udenlandsk herkomst, heraf en del polakker.

Nikola Bosic bor med sin familie i Vestbjerg. Hustruen er lærer på Aalborg Sprogskole. De har to piger på henholdsvis tre og otte år.

– Jeg glæder mig til at arbejde med de forsikrede ledige i A-kassen og bidrage med godt kendskab til beskæftigelsespolitikken og beskæftigelsesrettet indsats, siger 3F Midtfjords nye medarbejder, som netop er tiltrådt.

Nikola Bosic kommer fra en stilling som beskæftigelsesmedarbejder i Jobcenter Vesthimmerland, hvor han har været ansat de sidste fire år.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close