Ny formand for Hjerteforeningen

0
Per Godiksen - ny formand for Hjerteforeningen Vesthimmerland. Arkivfoto
Cirka 70 medlemmer af Hjerteforeningen Vesthimmerland ved nu betydeligt mere om hjertesygdomme og mulige behandlingsmetoder.

Det holdt overlæge Keld Sørensen, Farsø Sygehus, nemlig foredrag om, da foreningen forleden holdt generalforsamling i Aktivitetscenteret i Aars.

Keld Sørensen kom i sit oplæg godt rundt om emnet og besvarede så ellers spørgsmål fra den lyttende forsamling.

På selve generalforsamlingen måtte medlemmerne tage afsked med både formand Leo Nørgaard (efter 10 år i bestyrelsen og otte år som formand) og næstformand Elin Kjær (efter 10 år i bestyrelsen).

Kassereren Knud Erik Christensen valgte ligeledes at stoppe efter otte år i bestyrelsen, og nyvalgt i stedet for de tre afgående blev Per Godiksen, Helen Schøning og Ove Sondrup.

Den nye lokale bestyrelse i Hjerteforeningen har efter generalforsamlingen konstitueret sig som følger: Per Godiksen, formand, Anna Marie Wittrup, næstformand, Ingeborg Wetche, sekretær, Ove Sondrup, kasserer, Helen Schøning, Ilselil Pedersen og Ib Fruergaard, menige bestyrelsesmedlemmer.

Alle afgående bestyrelsesmedlemmer blev på generalforsamlingen takket på behørig vis med blomster. Samtidig var flaget var oppe i anledning af lokalkomiteens 10 års fødselsdag.

Lokalkomiteen blev i 2007 oprettet med overlæge Hoby Andersen, Farsø Sygehus, som oplægsholder. Også ved den lejlighed foregik det i Aktivitetscenteret i Aars – dengang med over 100 fremmødte.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close