Novellekonkurrence er sat i gang

0
Foto Lars Pauli
Herlufsholm Fantasy Bogmesse udskriver igen i år en landsdækkende novellekonkurrence, hvor børn og unge kan indsende bidrag til deres lokale bibliotek og måske gå hele vejen til den landsdækkende finale.

Så har du en spirende fantasyforfatter gemt i dig? Så send dit novellebidrag til Vesthimmerlands Biblioteker senest d. 1. september 2017. Så har du chancen for at vinde flotte præmier, bl.a. gavekort, tablet og billetter til fantasyfestival.

Novellebidragene inddeles i tre alderskategorier, som er: 10-12-årige, 13-15-årige og 16-18-årige. De bedste noveller inden for hver kategori går videre til hovedkonkurrencen, hvor en jury bestående af de tre forfattere Jan Kjær, Benni Bødker og Dorte Roholte vil udvælge de endelige vindere.

Vejen til finalen går gennem tre runder, hvoraf den første er lokal. Den lokale vinder går videre til anden runde, som er regional. V

inderen af denne runde går videre til den sidste runde – den landsdækkende finale. Offentliggørelsen af vinderne og præmieoverrækkelsen finder sted d. 21.oktober på Herlufsholm Fantasy Bogmesse.

Ønsker du at deltage i konkurrencen, skal du sende dit novellebidrag til Jette Olsen fra Vesthimmerlands Biblioteker på mail: jol@vesthimmerland.dk senest d. 1. september. Husk at du skal skrive i genren fantasy, og at din novelle højst må fylde 12 A4-sider med linjeafstand 1 ½ og bogstavstørrelse 12.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close