Muslingefestival: Formandens telefon ringer hele tiden

0
Holger Pedersen (tv) har som formand for Muslingefestivalen i Løgstør prøvet det hele - også regnvejr som her i 2016. Arkivfoto: Nicolas Cho Meier
Selvom det er rutinerede kræfter, der står bag muslingefestivalen i Løgstør, er der travlt op til åbningen af festlighederne

LØGSTØR: Nu varer det ikke længe, før muslingebyen Løgstør igen slår dørene op til sin populære muslingefestival, som sidste år kunne tælle omkring 8000 besøgende.

Det antal håber formanden for Foreningen Muslingebyen Løgstør, Holger Pedersen, at festivalen kommer til at overgå i 2018.

– Vi forventer at overgå sidste års resultat, for vi har sørget for, at alt bare er i orden. Gode toiletforhold, masser af god mad og musik, siger han.

Udsigterne til solskinsdage under festivalen taler også for flere gæster ned i 2017.

– Det bedste af det hele er jo vejret, som Holger Pedersen udtrykker dét.

Selvom formanden kan fortælle, at man i år har delt flere af opgaverne ud på ti forskellige team for at tage det værste af travlheden, når hans telefon at ringe et par gange, mens NORDJYSKE har ham i røret for at spørge om festivalen.

Der er selvfølgelig mange tilbagevendende klassikere på programmet som muslingetorvet og de populære muslinge-hotdogs, men en ting, der har overrasket arrangørerne er den store interesse for at udstille på dagene.

Antallet, som har søgt om at stille boder op til weekenden, er mere en fordoblet.

– Vi har i øjeblikket mere end 70 boder. Vi forsøger at sætter op til tre boder mere op, men resten bliver vi nødt til at afvise, siger Holger Pedersen.

Han understreger, at det ikke er med godt humør, man afviser udstillere.

– Vi ville gerne have, at de alle kunne få lov at være her, men vi har simpelthen ikke plads, siger han.

De nye boder betyder, at man har udvidet området. Der kommer telte hele vejen ned langs Kongekajen og ned til Kunsttorvet.

Tilbuddet om at spise alle de muslinger, man kan rumme for en flad tyver, er fortsat uændret i forbindelse med Muslingefestivalen.

– Vi har 1,6 ton muslinger, så vi regner ikke med at løbe tør. Ellers henter vi nogle flere, siger formanden skråsikkert. Også selv om det én gang tidligere i festivalens 14 år lange historie er sket, at man en enkelt dag løb tør for den dyrebare råvare, fordi besøgstallet overraskede.

– Vi er klar og håber, at alle får en god oplevelse på muslingefestivalen, slutter formand Holger Pedersen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close