Musik som i sten- alderen

0
Sanger og sangskriver Hanne Methling - giver fredag 4. august to jættestuekoncerter i Ertebølle. PR-foto
Også i år bliver der jættestuekoncert i Ertebølle

ERTEBØLLE: Hvordan lød musikken i stenalderen?

Helt præcist ved vi det vel ikke, men interesserede kan fredag 4. august få en idé om, hvad vore forfædre gik og lyttede til, når Hanne Methling giver to såkaldte “Jættestuekoncerter” i Stenaldercenter Ertebølle,

Hanne Methling er sanger og sangskriver i folke- og verdensmusikgenren.

Hun akkompagnerer sig selv på guitar, ofte i skæve taktarter, og bruger sin stemme som et instrument, af og til med ordløse sekvenser i sangene. Hendes danske tekster er billedskabende og med en klar fornemmelse for menneskets forbundethed med naturen – og sangene tager afsæt i arkæologiske fund, forskernes fortolkninger og Hanne Methlings indlevelse i stenaldermenneskenes liv og hverdag.

I forbindelse med besøget i Ertebølle beretter Hanne Methling først i ord og toner om jægerstenalderen: Om neandertalernes møde med Homo sapiens, om rensdyrjægerne på tundraen, om landet, der langsomt springer i skov, om Maglemose-jægerne på uroksejagt og om Ertebølle-pigens bryllup – og hendes families møde med de første bønder i syd.

Senere samme dag giver Hanne Methling jættestuekoncert med afsæt i bondestenalderen. I denne koncert vil publikum bl. a. kunne møde pottekonen, der fremstiller et offerkar, flinthuggerne i flintminen og åndemanersken og stammen, der må flytte efter ny jord at dyrke.

Hver koncert varer en time og tyve minutter, og begge former de sig som en musikalsk rejse tilbage til de ældste tider. En rejse, hvor Hanne Methling bringer vores forfædre til live i nye sange og foredrag.

I alt omfatter den aktuelle turné koncerter i ti af Danmarks største jættestuer fra Vendsyssel til Lolland – og så altså i Stenaldercenter Ertebølle, hvor Hanne Methling også kunne opleves forrige sommer.

Billetter til de to jættestuekoncerter i Ertebølle kan bestilles på tlf. 3082 6013.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close