Modne kvinder på rask vandretur i Spanien

0
Birthe Jensen og Kirsten M. Fischer med en lille udstilling af de ting, de havde fornøjelse af i forbindelse med vandringen på caminoen. Privatfoto
Over 50 personer havde fundet vej til Byens Hus i Løgstør, da den lokale afdeling af Ældre Sagen forleden bød på foredrag om “en vandretur på Caminoen”.

Foredragsholderne var Birthe Jensen og Kirsten M. Fischer. I maj 2017 gik de to fra Oviedo til Santiago – en tur på 315 km, som blev tilbagelagt på 14 dage. Forud var gået 10 måneder med planlægning, indkøb af støvler og andet, der skulle gøre turen så behagelig som muligt for de to vandrekvinder på henholdsvis 68 og 74 år.

Trænet blev der også, og den længste tur før selve camino-turen var en gåtur fra Aars til Løgstør.

Vandreturen i Spanien var i øvrigt så stor en oplevelse, at de to modne kvinder allerede er i gang med planlægningen af den næste “gåtur” i 2019.

Efter at have fortalt og vist billeder i en lille time svarede de to Camino-vandrere på spørgsmål fra tilhørerne, alt i mens der blev drukket kaffe og spist kage.

Publikum havde også mulighed for at se en lille udstilling af “ting og sager”, som har været til gavn for Kirsten og Birthe under vandringen, og alt i alt var det en spændende eftermiddag, der da også fortjent blev rundet af med en klapsalve til de to friske vandrere og foredragsholdere.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close