Løgstør base for slægtsforskning

0
Den nye bestyrelse for Slægtsforskerne Vesthimmerland, fra venstre: Leif Madsen, Nibe, Kirsten Bernlov, Ertebølle, Harding Møller, Fjerritslev, Lillian Frimor, Hornum, Poul Carstensen, Rønbjerg, Ole Baadsgaard, Hvalpsund, Peter Olesen, Thisted og Lis Thomsen, Aars. Privatfoto
VESTHIMMERLAND: Slægtsforskerne i Vesthimmerland får sandsynligvis i fremtiden fast tilholdssted i Løgstør.

Sådan lød den foreløbige melding til de godt 30 fremmødte, da egnens slægtsforskere forleden var samlet til generalforsamling på Løgstør gl. Skole.

Foreningen har i første omgang fået tilbud om et nyt samlingssted i Løgstør, og formand Peter Olesen forventer inden alt for længe at kunne komme med en nærmere udmelding om, hvad det indebærer.

I sin beretning på generalforsamlingen kom han bl. a. også ind på de igangværende fusions-forhandlinger mellem de to landsdækkende slægtforskerforeninger, SSF og DIS.

Slægtsforskerne i Vesthimmerland har foreløbig hørt under SSF, men om det også bliver denne forening, der kommer til at leve videre, er endnu usikkert.

Slægtsforskernes regnskab for det forgangne år viste et mindre overskud på godt 1500 kr, så egenkapitalen i foreningen nu er på knap 15.000 kr.

Ved valget til bestyrelsen blev Elin Jacobsen og Bodil Klitgaard afløst af Harding Møller fra Fjerritslev og Ole Baadsgaard fra Hvalpsund.

Efter den mere officielle del af generalforsamlingen fortalte Niels Vestergaard Larsen fra Nordmors om “Børn i gamle dage” og gav bl. a. de fremmødte slægtsforskere et fint indblik i børns lege og legetøj i 1800-tallet og starten af 1900-årene.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close