Klar til ny korsæson med svensk islæt

0
”A Piece of Cake” - tager 16. august hul på en ny rytmisk korsæson. Privatfoto
Efter et forår med mange musikaktiviteter og med en velfortjent sommerferie i baglommen, er det rytmiske kor “A Piece of Cake” med dirigenten Charlotte Nørgaard Madsen i spidsen, igen klar til en ny sæson. Koret holder til daglig til i Vesthimmerlands Musikhus ALFA, men korets medlemmer kommer fra hele Vesthimmerland og tæller godt 50 medlemmer.

Den nye sæson indledes torsdag 16. august, hvor der er optag af nye kormedlemmer.

I foråret søgte “A Piece of Cake” Jutlander Bank om støtte til et nyt elklaver og et PA-anlæg.

Ansøgningen blev imødekommet, og som tak for bidraget giver koret i september en takkekoncert i forbindelse til et lukket personalearrangement i banken.

I slutningen af september deltager koret ligeledes i et korstævne i Vesthimmerlands Musikhus ALFA med Zenobia og Erik Sommer. og som et helt nyt tiltag får “A Piece of Cake” i oktober besøg af et venskabskor fra Sverige i slutningen af skolernes efterårsferie.

Koret holder til i Karlstad og kalder sig “Voicette”.

Lørdag 20. oktober er der planlægt aktivitetsdag for begge kor og i løbet af dagen arbejdes der frem imod en fælles koncert samme aften.

– Hen imod besøget vil der komme yderligere omtale af arrangementet, siger formand for “A Piece of Cake”, Mette Dam.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close