Jurister skal ind over butiksgrænse

0
Her er grunden, det drejer sig om. Økonomiudvalget har givet sig selv kort tid til en afklaring. Man søger sagen genoptaget på et ekstraordinært økonomiudvalgsmøde senest torsdag 13. oktober.
Hvad kan der være af juridiske problemer ved at udvide detailhandelsgrænsen i den østlige del af Løgstør?

Det spørgsmål bliver nu undersøgt på foranledning af økonomiudvalget i Vesthimmerlands Kommune, der vil have en ekstern jurist på at lave et hurtigt svar på spørgsmålet.

Konkret drejer det sig om Limfjordsvej 2-4, som ejes af selskabet Grata Aps. Her har børnehaven Kridthuset tidligere haft til huse, men nu er der planer om både at opføre en Jem & Fix-butik samt en ny Aldi-butik på grunden, der imidlertid ligger udenfor detailhandelsgrænsen i Løgstør.

Grata Aps. har anmodet om, at detailhandelsgrænsen bliver udvidet til også at omfatte den tidligere børnehavegrund.

Der er imidlertid det problem, at mens kommunen selv ejede grunden, så var der andre dagligevarebutikker, der var interesserede, men de trak følehornene til sig, fordi grunden ligger udenfor detailhandelsgrænsen.

– Vores egne jurister i kommunen har løftet en pegefinger og gjort opmærksom på, at hvis vi bare ændrer på detailhandelsgrænsen nu, så vil de der dengang var interesserede måske kunne gøre os personligt ansvarlige, hvis vi bare med et fingerknips ændrer på grænsen nu. Det kunne ligne forskelsbehandling, siger formanden for økonomiudvalget, borgmester Knud Kristensen (kons.)

Han henviser dog selv til en ny planlov, der blev vedtaget sidste år, og som gør det lettere for kommunerne at ændre på detailhandelsgrænsen. Det kan måske have betydning.

– Under alle omstændigheder, skal vi have det undersøgt. Lad os få et notat at forholde os til, siger Knud Kristensen.

Socialdemokraten Uffe Bro, der udover at sidde i byrådet også er uddannet jurist, tror ikke på det give problemer at udvide grænsen.

– Der er jo i mellemtiden lavet ny planlovgivning. Men det er fint nok lige at få det tjekket, siger Uffe Bro, der helst havde set en ny dagligevarebutik i midtbyen. Men butikkerne vil jo ligge andre steder, det må vi forholde os til, siger han.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close