Jazz, country og folkemusik på færgekro

0
Paul Harrison giver også i år koncert på Hvalpsund Færgekro - og blæser dermed årets række af sommermusik-koncerter i gang. Arkivfoto
HVALPSUND: Et stensikkert sommertegn i det vesthimmerlandske er, når Hvalpsund Færgekro krydrer sommeraftenerne ved Limfjorden med sommermusik.

Tidligere var det stort set udelukkende jazz, der stod på repertoiret, men de seneste år har det musikalske udbud på færgekroen været noget mere alsidigt.

En koncert med den britiske klarinet- og saxofonvirtuos Paul Harrison og hans band bliver publikum i Hvalpsund dog heller ikke snydt for i denne omgang. Paul Harrison Band har igennem en årrække været nærmest fast inventar på Hvalpsund Færgekro i højsommeren – og det musikalske bekendtskab genopfriskes i aften med endnu et besøg i færgebyen.

Torsdag 26. juli står der country på menuen – leveret af trioen Country Cash, som også var med til at skabe country-stemning på færgekroen sidste sommer.

Som navnet antyder er Country Cash bl. a. inspireret af Johnny Cash, men trioen spiller også numre af bl. a. Willie Nelson, Elvis Presley, Kris Kristofferson, Dolly Parton m. fl.

Sommerens sidste torsdagskoncert i Hvalpsund – 2. august – bliver en irsk aften med orkestret Mc Guinness.

McGuinness er en konstellation af musikere, som alle bærer glæden ved at spille irsk og skotsk folkemusik. McGuinness’ nuværende besætning er: Henning Frederiksen på harmonika, Henrik Wolsing på smuk tenor, Morten Krag på trommer, Lasse Hansen på guitar, Sune Christiansen på fløjte, banjo og mandolin og Lars Rønne på keyboards.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close