Jazz-band giver torsdagskoncert

0
Løgstør Street Paraders - giver torsdag 10. august koncert på Spar Nord Scenene ved Kulgården. Privatfoto
LØGSTØR: I snart 40 år har Løgstør Street Paraders været garant for festlig og underholdende musik – og det vil de også være, når de torsdag 10. august går på scenen til næstsidste udgave af Torsdagskoncerterne på havnen i Løgstør.

Orkestrets altid yderst velklædte medlemmer spiller som sædvanlig swingende jazznumre på trompeter, basuner, tuba og trommer – tilsat sang via megafon. Repertoiret omfatter også evergreens og en enkelt ølvise i ny og næ.

Street Paraders har rod i den gamle Løgstør Garden. I begyndelsen kaldte de sig Løgstør Schjowband, men de tog navneforandring til Løgstør Strete Paraders, da orkestret blev fast bestanddel af Livø Jazz Festival. Da Kanal Jazz blev etableret i Løgstør for godt 10 år siden – med Street Parader-medlem Jens Peter Axelsen som formand – blev gruppen husorkester her.

Torsdagsmusikken finder som sædvanlig sted på Spar Nord Scenen ved Kulgården.

Torsdag 17. august er sidste gang – og her uddeles årets muslingepris i forbindelse med koncerten med Agersted Brass Band.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close