Italiensk besøg på gymnasiet

0
2a med gæster i Botanisk Have i Aarhus. Privatfoto
AARS: Vesthimmerlands Gymnasium i Aars har netop haft gæster sydfra. To klasser fra to forskellige gymnasier i Italien gæstede gymnasiet i Aars i ugen op til påske. 2.a var værter for elever fra Trapani på vestkysten af Sicilien.

Imens havde 2.x besøg af en klasse fra Bergamo tæt på Milano. For begge klassers vedkommende var der tale om genbesøg fra Italien. De vesthimmerlandske elever var i efteråret på studietur til Bergamo og Trapani – en tur der bød på masser af gæstfrihed og spændende oplevelser.

Ved genbesøget var det de danske elevers tur til at agere værter. En aften i ugen var afsat til fælles program på skolen med sportsaktiviteter i løbet af eftermiddagen og en fælles buffet om aftenen, hvortil de danske elever hjemmefra havde medbragt adskillige retter.

Resten af ugen bød på ekskursioner til Skagen, Aarhus, et besøg på en dansk gård med 500 køer, udflugter til Rønbjerg Feriecenter, ture til Aalborg, fælleslektioner hjemme på gymnasiet og en byvandring i Aars.

Samtidig med det italienske besøg på gymnasiet i Aars var gymnasiets 2.y på en udvekslingsrejse til skolens samarbejdspartner i Wien, Vienna Business School.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close