I praktik som naturvejleder

0
Dennis Vestergaard - i praktik i naturen sammen med naturvejleder Karin Winther. Privatfoto
Dennis Vestergaard, Ranum, så bl. a. på bævere og var med til at sætte kukkelurekasser op

I uge 46 var Dennis Vestergaard fra Ranum Skole i praktik som naturvejleder hos Karin Winther, der er naturvejleder ved Vesthimmerlands Kommune.

– Hele ugen har jeg lavet noget forskelligt. Vi startede med at tage en tur ud til en konservator. Der afleverede vi en mårhund og en gulspurv, som skulle udstoppes. Vi fik også en halsbåndsmus og en hugorm i en flaske med 16 unger med retur. De skal fremover bruges i formidlingen ude på naturbaserne, fortæller den unge naturvejleder.

– Da vi var færdig ved konservatoren skulle jeg lave research om nataktive dyr, der skal bruges til en ny refleksrute i Uhrehøj Plantage, hvor der skal sættes kukkelurekasser op. Kukkelurekasser er nogle kasser, der kan åbnes og hvor man så kan læse om nattens dyr, som måske kan ses, når man går på natruten, hvis man altså er meget stille og heldig.

– Jeg var også ude en dag, hvor jeg var med ude at kigge på vandløb. I et af vandløbene bor der bævere, og vi kiggede på de dæmninger, de har lavet. Vi tjekkede også, om der var forurening i åen, og om der kan komme ørreder op ad åen.

– Senere på ugen tog vi ud for at sætte refleksruten op sammen med kukkelurekasserne. Refleksruten er en rute, som man kan tage ud og prøve i Uhrehøje Plantage om aftenen eller andre tidspunkter, hvor der er mørkt. Ruten er lavet til, at man tager lommelygte med og følger reflekserne rundt i skoven. På www.naturekspeditionen.dk kan man inden printe en quiz ud med spørgsmål om nataktive dyr. Svareren kan man finde i kukkelurekasserne på ruten.

– Ruten kan findes ved den stor parkeringsplads, der ligger ved shelterne, tårnet og mountainbiketræningsbanen. Så hvis man skal ud på ruten husk lommelygte og godt fodtøj. oplyser Dennis Vestergaard efter sit praktikophold hos Karin Winter.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close