Højaktuelt foredrag på museum

0
Generalsekretær i Grænseforeningen, Knud-Erik Therkelsen - holder torsdag 12. oktober foredrag på Vesthimmerlands Museum i Aars. Privatfoto
AARS: Krigen i 1864 var på mange måder en skelsættende begivenhed, der ikke mindst i grænselandet førte til en grundig revurdering af, hvad det vil sige at være dansk.

Torsdag 12. oktober kommer generalsekretær i Grænseforeningen, Knud-Erik Therkelsen, til Aars for i et foredrag på Vesthimmerlands Museum at trække de lange linjer fra etableringen af nationalstaten i midten af 1800-tallet over folkeafstemningerne i 1920 og vendepunktet i 1955 frem til de aktuelle udfordringer i forhold til et samarbejdende Europa.

Hvad er danskhed set i et historisk perspektiv? Og hvor er Danmark og Europa på vej hen? spørger Knud Erik Therkelsen bl. a. i sit foredrag, der må siges at være højaktuelt i en tid, hvor det europæiske samarbejde synes at være på sammenbruddets rand, og hvor nationalismen atter er på fremmarch.

Knud-Erik Therkelsen har været generalsekretær for Grænseforeningen siden 2004 og er tidligere forstander på Højskolen Østersøen.

Arrangementet på Vesthimmerlands Museum er gratis og indgår som en del af projektet “Historier om Danmark”.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close