Himmerlandsk præg på udstilling i Høje-Taastrup

0
Hjerneskadeforeningen Himmerlands repræsentanter på vej til fernisering i Handicaporganisationernes Hus i Høje-Taastrup. Privatfoto
En af mange landsdækkende aktiviteter i forbindelse med årets hjerneuge har været en kunstudstilling i Handicaporganisationernes Hus i Høje-Taastrup.

Udstillingen “Hjernen i fokus” består af i alt 40 kunstværker, der alle på en eller anden måde handler om hjerner.

Et udvælgelsesudvalg med repræsentanter fra hver af de otte involverede handicapforeninger har stået for udvælgelsen.

– Og vi er i Hjerneskadeforeningen Himmerland meget stolte af, at hele tre af landets fem kunstværker i Hjerneskadeforeningens regi er udpeget blandt vores medlemmer, fremhæver Tove Swartz, som er formand for Hjerneskadeforeningen Himmerland.

De tre udvalgte, lokale kunstværker er et akrylmaleri af Susanne Sørensen, Arden, med titlen: På vej væk, en muslingeskal i keramik af Harald Haldrup Welling, Løgstør, med titlen: Åbenhed og et foto af Frode Vesterby Knudsen, Hobro, med titlen: Spejlinger.

Kunstnerne og bestyrelsen fra Himmerland er netop vendt hjem fra en festlig endagstur i forbindelse med ferniseringen i Handicaporganisationernes Hus. Underholdningen til lejligheden blev leveret af komiker Sebastian Dorset.

– Det har vældig stor betydning for udstillerne at blive anerkendt på denne måde, og det smitter også af på foreningens øvrige medlemmer i Himmerland, idet vi nu i foreningen arbejder ihærdigt på at realisere medlemmernes ønske om en cafè med kreative værkstedsaktiviteter, oplyser Tove Swartz.

De otte foreninger bag udstillingen i Høje-Taastrup er Hjernerystelsesforeningen, Dansk Epilepsiforening, Hjernesagen, Parkinsonforeningen, Alzheimerforeningen, Hjerneskadeforeningen, Hydrocephalus Foreningen og Spastikerforeningen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close