Gymnasielærere klædt bedre på

0
Fra venstre mod højre: Rosana Margarita Scorpaniti fra Kølby, Pia Hansen fra Farsø, Bettina Knudsen fra Aalborg, Rikke Mørk Lund fra Ejdrup, Kim Michael Christensen fra Aalborg og kursusleder Gert Andersen fra Støvring. Privatfoto
Fem gymnasielærere på Erhvervsgymnasierne Aars har netop bestået Undervisningsministeriets Pædagogikum, som er en et-årig uddannelse, der både er teoretisk og praktisk. Den praktiske del foregår på gymnasierne, og den teoretiske del gennemføres ved Syddansk Universitet. Uddannelsen afsluttes med en eksamen i at undervise og en skriftlig eksamen i pædagogik – begge med ekstern censur.

De nye gymnasielærere underviser tilsammen i en farverig blanding af fag:

Rosana Margarita Scorpaniti underviser i spansk. Rosana kommer oprindeligt fra Argentina og har spansk som modersmål, men har taget sin kandidatuddannelse på Aalborg Universitet. Pia Hansen underviser i virksomhedsøkonomi og erhvervsret og er ikke mindre end en ekspert i at anvende smart board (en digital tavle) i sin undervisning. Bettina Knudsen underviser i kommunikation, it og dansk og glæder sig til at starte mediefag op efter sommerferien. Rikke Mørk Lund underviser i biologi, kemi og bioteknologi og inddrager sin erfaring og praktiske viden fra sit tidligere job som naturskoleleder i Naturstyrelsen i sine timer. Kim Michael Christensen underviser i engelsk, historie og kulturforståelse og kan se frem til at følge sine elever til USA på deres 30 dages studietur i september.

– Vi er glade for, at de fem gymnasielærere har gennemført deres pædagogikum. I det kommende skoleår skal fire nye gymnasielærere starte på uddannelsen, og vi har igen indgået aftale med Aalborg Handelsgymnasium om vejledning til vores psykologilærer og med Aalborg Tekniske Gymnasium om vejledning til vores designlærer. Resten af vejledningen i hhv. afsætning, innovation, teknologi, kemi, teknikfag og dansk klarer vores egne lærere, siger uddannelseschef Christine Stampe Frøsig, Erhvervsskolerne Aars.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close