Giver penge til bunkeranlæg

0
AGGERSUND: Et nyt projekt, der skal tørlægge og renovere gamle krigsbunkers ved Aggersundbroen har fået 10.000 kr. i støtte fra Fonden for Sparekassen Himmerland. Målet er at gøre området ved Aggersund og Aggersundbroen endnu mere spændende for de mange turister, der dagligt passerer broen.

– De gamle bunkers har i mange år skæmmet området omkring Aggersundbroen. Derfor er det glædeligt, at nogen tager initiativ til at gøre området attraktivt og sætte fokus på Aggersunds betydning under krigen. Det projekt betyder meget for området, og derfor vil vi gerne støtte det økonomisk, forklarer Hans Møller fra Jutlander Bank, Løgstør.

Aggersundbroen blev bygget i 1942, og dertil kommer i alt 16 bunkers ved og omkring broen. De to af dem ligger på hver side af Aggersundbroen. Projektet vil tørlægge de to bunkers indvendig og renovere området omkring dem for at sætte fokus på Aggersunds betydning under krigen.

Tanken er at fortsætte projektet med renovering af flere bunkers senere og derigennem øge bevidstheden omkring Aggersund og Aggersborg Vikingeborg som vigtige kulturarvs områder, og dermed øge mulig bosætning i området med efterfølgende flere arbejdspladser og bosætning.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close