Denne uges film i Løgstør Bio

0
Jurassic World 2: Fallen Kingdom.
I denne uge kan publikum se frem til tre nye film i Løgstør Bio.

Den første er Jurassic World 2: Fallen Kingdom.

Overraskelse, eventyr og spænding er synonym med en af de mest populære og succesrige filmserie nogensinde, og i den nye film møder vi igen kendte karakterer og dinosaurer – men også nogle helt nye, frygtindgydende arter. Velkommen til “Jurassic World: Fallen Kingdom”.

Stjernerne Chris Pratt og Bryce Dallas Howard er tilbage i Universal Pictures’ and Amblin Entertainments “Jurassic World: Fallen Kingdom” sammen med executive producers Steven Spielberg og Colin Trevorrow.

Den næste er Den skyldige

Her kan man i biografstolene opleve Jakob Cedergren i den nervepirrende thriller om jagten på en kvinde og hendes kidnapper.

Politibetjenten Asger Holm besvarer et 112 opkald fra en kidnappet kvinde. Da forbindelsen pludselig bliver afbrudt starter en nervepirrende jagt på kvinden og hendes kidnapper. Med telefonen som eneste redskab kæmper Asger imod tiden for at redde kvinden. Men snart viser det sig, at forbrydelsen er større end Asger først troede.

Den tredje og sidste film er Sig det’ løgn Luis!

Der er faktisk ikke noget, som er rigtig normalt i 12 årige Luis’ tilværelse. Hans far er nemlig ufolog og besat af tanken om, at fjendtlige væsener fra det ydre rum en dag vil angribe jorden.

Han tilbringer derfor hele natten med sin stjernekikkert og sover om dagen, så Luis må mere eller mindre passe sig selv. Det er naturligvis et problem for Luis, og det bliver kun værre, da både naboer og skole mener, at Luis ville have det bedre på et skolehjem.

Forstanderinden fører an i kampen for at fjerne Luis fra hans uansvarlige far, men Luis får hjælp fra uventet kant, da tre aliens pludselig lander i baghaven. Nu tager et hæsblæsende eventyr sin begyndelse for Luis og hans nye venner!

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close