Brokiosken udfordrer lokale hotdog- elskere

0
Er der mon nogen i Aggersund og omegn, der kan udfordre den forsvarende, femdobbelte danmarksmester i hotdogspisning, Ruben Mikkelsen fra Storvorde. Det vil vise sig, når Brokiosken i Aggersund i de kommende uger lægger lokale og hotdogs til en af de indledende DM-runder. Arkivfoto
Fredag 1. juni skal der igen kåres en ny danmarksmester i hotdog-spisning.

DM-finalen afvikles under stor festivitas på Gammel Torv i Aalborg, men inden da skal finaledeltagerne findes ved en lang række kvalifikationsrunder rundt omkring i landet.

Et af de steder, hvor der er mulighed for at kvalificere sig til DM-finalen i Aalborg er i Brokiosken Aggersund.

Her er der fra 16. april og frem til 13. maj mulighed for at markere sig som en af de mest hotdogsultne i kongeriget.

– DM i Hotdogspisning er en event, der bare vokser sig større og større for hvert år. Den femdobbelte og forsvarende vinder Ruben Mikkelsen stiller op igen i år, men i 2017 var han presset i voldsom grad af dygtige udfordrere og nåede “kun” op på 36 hotdogs – seks hotdogs fra han egen rekord på 42, noterer Rikke Jeppesen fra arrangøren Steff Houlberg.

Overskuddet fra DM i hotdog-spisning går i år til Fonden Børnenes Kontor i Aalborg.

Vinderen af DM i hotdog belønnes med et rejsegavekort på 20.000 kroner, mens alle finalens øvrige deltagere kan se frem til at blive belønnet med et weekendophold for deres indsats.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close