Affaldssorteringen kører fint

0
Tallene for glas viser, at det var den helt rigtige beslutning af inkludere emballageglas i indsamlingsordningen, modsat de øvrige nordjyske kommuner, som har valgt det fra.
Vesthimmerland mangler 10 procent i at nå regeringens målsætning om at genavnede 50 procent af husholdningsaffaldet

VESTHIMMERLAND: – Det virker – og det går den rigtige vej…

Det er konklusionen, når direktøren på affaldsselskabet Renovest, Heine Munk, gør status på det første år med affaldssortering i Vesthimmerlands Kommune.

– Når vi nu gør status over det første år, kan vi samlet set være stolte af indsatsen, men der er dog stadig et relativt stort stykke sorteringsarbejde at gøre, inden vi rammer regeringens målsætning om at genanvende 50 procent af husholdningsaffaldet i 2022, siger Heine Munk.

Kommunen indførte 1. januar 2016 indsamlingsordningen i bestræbelserne på at nå målet – og genanvendelsesprocenten i Vesthimmerlands Kommune er steget fra 29 til 40 på et år.

– Med baggrund i regeringens målsætning om at genanvende 50 procent af husholdningsaffaldet i 2022 indførte kommunen en af de mest ambitiøse ordninger i Danmark, fordi alle borgere skulle være med fra start – uanset boform. Tre nye containere til alle husstande, knap 80 nedgravede affaldsøer til boligforeninger og sommerhuse samt 17.000 røde miljøkasser.

– Alt sammen på én gang og med langt større opbakning end forventet. Det viste sig nemlig, at borgerne i Vesthimmerland var aldeles parate til affaldssortering, siger Heine Munk.

– På grund af nogle vanskeligheder hos leverandøren nåede kun godt 90 procent af borgerne at få det nye materiel inden nytår, og Renovest anerkender fuldt ud, at det har givet lidt udfordringer under indkøringsfasen.

– Men alt i alt gik det stort set smertefrit for langt de fleste borgere og næsten alle har taget imod ordningen som den største naturlighed, siger Heine Munk.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close